Fortsæt til indhold

Syddjurs Karateskole inviterer til formiddagstræning

Karatetræning for hjemmegående tirsdag formiddag i Hornslet

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Sara Kleis, nybagt mor på barsel og med sort bælte i karate, står i spidsen for borgere med lyst til motion i formiddagstimerne.

“Karatetræning er blevet populært. Det mærkes også i Syddjurs Karateskole. Her oplever vi stor søgning til såvel voksne begynderhold og til børneholdene,” fortæller Allan Midtgaard, selv aktiv udøver af sporten og næstformand i bestyrelsen.

Sara Kleis har selv været med fra klubbens opstart, og har, efter en barselspause, hvor lille Wilhelm kom til verden, nu stillet sig i spidsen for det nye formiddags-initiativ.

“Nu hvor jeg selv er på barsel, kan jeg se, at der er en del kvinder - og mænd, der ligesom jeg går derhjemme i hverdagene, og som måske kunne tænke sig at bruge lidt tid på styrke og udfordre sin krop,” siger Sara Kleis.

“Karate giver som træningsform mange muligheder og fordele. Hele kroppen trænes, og grundtræningen indeholdes både kredsløbs-, udholdenheds- og styrketræning. Udover dette arbejder man også med vigtigt områder som, smidighed, balance, koordination, hurtighed og reaktionsevne. Psyken styrkes gradvis og det samme gør evnen til at koncentrerer sig. Denne kombination af fysisk og psykisk træning, er med til at give en alsidig udvikling - og give sporten en dybere mening og et bedre velvære i det daglige.”

Det nye hold have debut tirsdag 9. januar klokken. 10-11. Men i hele januar kan man komme og prøve træningen helt gratis.

Da karate forgår som individuel holdtræning, som betyder at alle kan være med uanset alder, køn, højde og drøjde, da man har fokus på sin egen udvikling.