Fortsæt til indhold

Mandeaften med Stig Tøfting på Ørsted Kro

Samfund
John Pedersen

Igen i år er det lykekdes Ørsted Kro`s Venner at få et kendt navn på besøg, nemlig den tidligere professionelle fodboldspiller Stig Tøfting, der kommer til den årlige mandeaften på kroen fredag 19. januar.

Sidst var det racerkøreren John Nielsen, der trak fuldt hus på kroen.

Arrangørerne vender at det sker igen med Stig Tøfting, der er kendt både som en kontant fodboldspiller og en kontroversiel person. Det sidste ikke mindst på grund af et par voldssager og en fængselsstraf men også på grund af sine markante meninger.

Stig Tøfting startede sin professionelle fodboldkarriere i AGF i 1989.Det er også blevet til udlandsophold i klubber som Hamburger SV, engelske Bolton Wanderes, en kinesisk klub og en svensk, inden han kom til Randers FC, hvor han i 2007 sluttede som assisterende spillende træner. Da var han 38 år gammel og den hidtil ældste markspiller i den bedste danske række.

41 kampe på landsholdet

"
Stig Tøfting nåede at spille i alt 41 kampe på det danske landshold, hvor han debuterede i 1993 og sluttede i rød-hvidt 10 år senere.

Han nåede at spille med ved to EM-slutrunder og to VM-slutrunder.

Mandeaftenen på Ørsted Kro indledes med middag kl. 18.

Der serveres en rigtig sportsmenu med karbonader med stuvede grøntsager og citronfromage.

I løbet af aftenen kan man købe hans bog “No regrets" for kun 50 kroner. Halvdelen af beløbet donerer Stig Tøfting til Ørsted Idrætsforening. Tilmelding til kultur@oerstedkro.dk.