Langt de fleste snydere har ikke-vestlig baggrund
66 studerende blev taget i at snyde med SU i årets første 10 måneder af 2017. 50 havde ikke-vestlig baggrund. Det skriver Berlingske ifølge Ritzau
Svindlen er vokset fra seks personer i 2015 - til over 54 i 2016 og til 66 i de første ti måneder af 2017. Og der er mange penge at hente. Forskellen er 956 kroner om måneden for hjemmeboende mod 6.090 kroner for udeboende.
Svindlen vurderes af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte at være langt mere udbredt, end tallene viser.
Tallene viser et kulturelt problem, mener socialdemokraten Christian Rabjerg Madsen, som er medlem af Uddannelses- og Forskningsudvalget i Folketinget.
"Tallene vidner om parallelsamfundet, hvor danske værdier undermineres. Systematisk snyd med SU undergraver den måde, vi har bygget vores samfund på, som baserer sig på ret og pligt," siger Christian Rabjerg Madsen ifølge Ritzau til Berlingske.