Hvem er folket, og hvordan er kirken til for folket?
Tidligere sognepræst i Thorsager-Bregnet, Ulla Morre Bidstrup, giver sit bud ved sogneaften i Tved
Hvem er Folkekirken til for?
Under denne overskrift indbyder menighedsrådene i Tved-Helgenæs-Vistoft pastorat til sogneaften i Tved Forsamlingshus tirsdag 30. januar.
Aftenens foredragsholder er uddannelses- og afdelingsleder, ph.d. Ulla Morre Bidstrup, der altid har æret meget optaget, hvordan folkekirken bærer sig konkret ad med at være for folket.
Hvad betyder 'folke' i folkekirken? Der findes så mange ord og begreber, der indledes med 'folke'? Men hvad betyder det, også for folkekirken? Både i fortid, nutid og fremtid.
“Et højaktuelt tema, ikke mindst i disse år, hvor både dåbs- og medlemstal i Folkekirken daler – og hvor ateistiske grupper i perioder fører sig mere kirkekritisk frem end tidligere,” som Jan Schmidt, mangeårig sognepræst på Mols bemærker det.
Kausalierne
Ulla Morre Bidstup havde sit første præsteembede i Ålsø-Hoed-Vejlby-Homå pastorat ved Grenaa. Herefter var hun en årrække sognepræst i Thorsager-Bregnet.
Hun ser kirkelige handlinger (kausalierne) som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse som nogle af de allervigtigste kontaktpunkter mellem folk og kirke.
Denne kontakt skal folkekirken tage alvorligt og blive bedre til at udnytte, mener Ulla Morre Bidstrup. Det handlede hendes ph.d.-afhandling om, som hun forsvarede hun med glans i december 2011.
Sogneaften begynder klokken 19.30. Det er gratis at deltage, men kaffen koster 40 kroner.