Birgitte Smithson
Af Hanne Bliksted
Birgitte Smithson, tidligere Hammel, er død efter lang tids sygdom. Hun blev 62 år.
Hun voksede op i Aarhus, hvor hendes far var skoleinspektør på Ingerslevs Boulevard Skole. Hun læste til lærer på Silkeborg Seminarium og rejste så til England. Her mødte hun sin mand Howard, parret boede ti år i England, hvor den ældste søn Casper blev født.
Familien flyttede til Danmark i 1994, og hun fik job på Søndervangskolen i Hammel, hvor hendes mand en periode drev kantinen. Hun var kendt for sit store engagement og gå på mod, og trods alvorlig sygdom bevarede hun længe det gode humør. Hun efterlader sin mand og parrets to sønner.