Ret nu op på de bevislige systemfejl, Ammitzbøll-Bille

udligningsreform “Giv alle landets kommuner rimelige økonomiske vilkår,” lyder opfordringen fra 42 borgmestre, heriblandt Norddjurs borgmester Jan Petersen (S) og den afgåede Syddjurs borgmester Claus Wistoft (V), til Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (Liberal Alliance). Så ved de fleste politisk interesserede, at det er det forkætrede kommunale udligningssystem, der endnu engang er på dagsordenen. Formålet med det kommunale udligningssystem er at sikre kommunerne mere ensartede vilkår, således at det er muligt for kommuner at holde nogenlunde samme serviceniveau uden de store forskelle i skatteprocenten. Men udligningssystemet bestemmer ikke, at serviceniveauerne skal være ens. Hensigten med kommunal udligning er ikke at gøre kommunerne ens, men at give dem ensartede vilkår.

Unøjagtigt

De 42 borgmestre, der har skrevet under på den fælles henvendelse til ministeren, mener ikke, at det kommunale udligningssystem lever op til sit formål. Der henvises i henvendelsen til Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille til en række analyser, som seks østjyske kommuner i sammenslutningen ’RimeligUdligning.nu’ har udarbejdet - Odder, Hedensted og Skanderborg Kommune har sammen med Silkeborg, Syddjurs og Favrskov Kommune lavet hjemmesiden ’RimeligUdligning.nu’. Kritikerne hævder, at “næsten 7 ud af de 18 mia. kr., som systemet flytter rundt med, havner i de forkerte kommunekasser. Fejlene rammer hver anden kommune i hovedstadsområdet og to ud af tre kommuner i provinsen. Eksempelvis mister Holbæk Kommune årligt 123 mio. kr., Svendborg 176 mio. kr. og Hedensted 154 mio. kr. Det betyder, at borgerne i de ramte kommuner generelt har højere skatteprocenter, samtidigt med at udgifterne til service og anlæg er lavere.”

Få det ændret

De 42 opfordrer opfordrer Økonomi- og indenrigsministeren til at få gjort noget ved systemfejlene. Det skal ske i forbindelse med, at Økonomi- og indenrigsministeriet alligevel barsler med ændringer af udligningssystemet. Ved årsskiftet skal det såkaldte Finansieringsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet aflevere sine anbefalinger til ændringer . Disse skal så forhandles – og besluttes - i Folketinget i foråret 2018, så ændringerne kan træde i kraft i kommunerne fra og med 2019. Sammenslutningen af de seks østjyske kommuner bag ’RimeligUdligning.nu’ har siden 2008 fabrikeret økonomiske analyser af udligningssystemet, som igennem årene er sendt til Finansieringsudvalget. Disse analyser har fokuseret på hele udligningssystemet. Analyserne viser fire centrale systemfejl, mener kritikerne. Det er disse fejl, som de 42 kommuner nu opfordrer Økonomi- og indenrigsministeren til at få rettet. De seks borgmestre i ’RimeligUdligning.nu’ udtrykker det således: ”Der er behov for en grundig og samlet revision af de kriterier, der anvendes i systemet i dag, sådan at systemet kan leve op til sit formål. Vi har kun én interesse: At landets kommuner får mere ensartede økonomiske muligheder for at give borgene en nogenlunde ens service – uanset hvor i landet, man bor.” Fakta De fire centrale systemfejl er, ifølge de 42 underskrivende borgmestre; Der tages ikke fuldt hensyn til forskelle i borgenes aldersfordeling Der er borgere med sociale problemer, der ikke tæller med i udligningen Hvis en kommune har haft råd til at bruge mange penge, fx på grund af tidligere udligningsfejl, ser det ud som om den har et stort behov. Det giver en kunstig høj udligning Udgifter til udlændinge udlignes tredobbelt Fakta Finansieringsudvalget Finansieringsudvalget er et embedsmandsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet med repræsentanter for KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet Det er udvalgets opgave at vurdere kommunernes og regionernes generelle finansieringsbehov, og hvorledes finansieringssystemet bør udformes i fremtiden under afvejning af de forskellige hensyn til f.eks. udligningssystemets objektivitet og forudsigelighed Fakta Kommunernes finansiering er sammensat af flere forskellige kilder: Langt den største finansieringskilde er de kommunale skatter, som udgør mere end 2/3 af den kommunale finansiering Den kommunale indkomstskat er kommunernes hovedfinansieringskilde Hertil kommer indtægter fra selskabsskat, grundskyld, anden ejendomsskat mv. Kommunernes anden store finansieringskilde er det statslige bloktilskud, øvrige tilskud samt udligning. Den samlede finansiering herfra udgør ca. 21 pct. Endelig udgøres den tilbageværende finansiering hovedsageligt af statslige refusioner, hvor hovedparten er refusioner på indkomstoverførelser Kilde: KL