Fortsæt til indhold

Strikkefestival på biblioteket

Samfund
Arkiv

I samarbejde med Hammel Bibliotek arrangerer LOF strikkefestival for alle strikkeglade på Inside lørdag 27. januar.
På dagen kan man deltage i forskellige strikke-workshops, hvor man kan få inspiration til nye strikkeprojekter, og dagen slutter af med foredrag med Vithard Villumsen - 'Mit strikkeliv og inspirationskilder'. Vithard Villumsen er nok mest kendt for sin rolle som dommer i TV Syds 'Den store strikkedyst'.
Der vil også være mulighed for at deltage i dagens strikkedyst, blot man medbringer en hjemmestrikket karklud i helt eget, unikt design.

Katalog inden nytår

Det fulde program kan ses på midtjylland.lof.dk - sidste frist for tilmelding 18. januar.
Udover strikkefestivallen tilbyder LOF en række kurser. Vil man lære mere om strik, er der et kursus i strikning for begyndere og let øvede i Hammel.
LOF's forårskatalog bliver omdelt mellem jul og nytår og kan ses på hjemmesiden midtjylland.lof.dk. jbe