Fortsæt til indhold

Gennem krigens gru med Tom Buk-Swienty

Forfatteren bag ’Det ensomme hjerte’ fortæller historien om tyskeren Hans Horn

Samfund
Arkiv

Onsdag 17. januar kl. 19.30 kan man møde Tom Buk-Swienty i Herstedvester Forsamlingshus, hvor han tager tilhørerne med på en dramatisk rejse igennem Det Tredje Rige og fortæller om den unge tysker Hans Horn. Han blev under 2. Verdenskrig hvirvlet ind i Tysklands vanvittige krig. Da rædslerne endelig var ovre, emigrerede han til Danmark, hvor han blev praktiserende læge til sin død i 1989. Først i en sen alder blev han i stand til at omsætte sine oplevelser til ord og billeder, og han efterlod sig et kolossalt, gennemillustreret erindringsværk på over 5.000 sider. Det er det enestående dokumentariske materiale, der via Hans Horns børn har fundet vej til Tom Buk-Swienty og er blevet til bogen ’Det ensomme hjerte’. Billetter á 30 kroner købes på www.albertslundbibliotek.dk.jesl