Fortsæt til indhold

Psykologisk show i Sløjfen

Samfund
Arkiv

Torsdag 25. januar byder Niels Krøjgaard på psykologisk entertainment i Sløjfen i Hadsten.
Niels Krøjgaard begyndte som tryllekunster i 80'erne, men fik hurtigt interesse for det specielle felt inden for trylleriet, som handler om psykologi og menneskelig adfærd.
Han er i dag del af et netværk af tryllekunstnere, der udvikler trick og effekter til tryllekunstnere og psykologiske entertainere på den internationale scene, bl.a. David Copperfield.
Derudover tager han ud med sit helt eget show. Her taler han til underbevidstheden og styrer tanker og handlinger. Illusionerne foregår i sindet, og er derfor stærkere end almindelige tryllerier.
Niels Krøjgaard lægger mærke til signaler i kropssproget, man ikke ved, man udsender. Han tolker signalerne og ved, hvilke tanker, som har frembragt dem, fremgår det af en pressemeddelelse. Han kan også forudse, hvordan man reagerer i en given situation.
Billetter købes på biblioteket eller på www.hadstenkulturhus.dk.jesl