Fortsæt til indhold

Ikonisk Pink Floyd-album genopføres i 2018-version

Pink Floyd Project spiller ’Wish You Were Here’ 2. november i Pavillonen

Samfund
Arkiv

GRENAA: Pink Floyd Project genopfører legendariske 'Wish You Were Here' i sin fulde længde, når tribute-bandet igen optræder i Pavillonen 2. november.
'Wish You Were Here' udkom på vinyl i 1975 og ligger således midt i Pink Floyds guldalder.
Ud over at rumme to af bandets største hits, byder albummet også på unikke instrumentale passager, der er absolut definerende for Pink Floyds sound.
'Wish You Were Here' er måske Pink Floyds mest stemningsfulde værk til dato, og et album mange vil hylde som deres absolutte nummer et.

10 mand på scenen

Bandet præsenterer sit dugfriske bud på, hvordan netop dette album skal lyde i 2018 med visuals, lysshow og kvadrofonisk lyd.
Pink Floyd Project stiller med 10 musikere på scenen og et håndplukket arsenal af gamle og nye instrumenter.
Det vil også være muligt at opleve andre uundgåelige hits og sjældenheder fra bagkataloget serveret i den lyd- og lysmæssige totaloplevelse som bandet er blevet kendt for gennem de seneste 15 år på landevejene i ind og udland.
Forsalg af billetter på www.pavillonen.dk.jesl