Fortsæt til indhold

'Et tab for den danske kunstverden'

Samfund
Af Rene Fuhlendorff

Ladegårsbakken bliver aldrig den samme, nej for nu kan man ikke mere møde Finn Holten Hansen på vej ned af den, trækkende med sin røde damecykel for at hente cigar.


Jeg har kendt Finn siden starten af 80erne, hvor jeg mødte ham igennem kunstudstillingen 8660. Jeg har altid haft stor respekt for hans måde at se verden på og evne til altid være sin egen.

LÆS OGSÅ: Mindeord for Finn Holten Hansen

Og han var en MEGET dygtig, maler og tegner.


Da jeg var kioskejer, og han arbejdede på Bent Krog Stålmøbler, handlede han næsten hver dag, når han kørte hjem fra job. Spørgsmålet var, om han skulle have en Marsbar eller 10 Golf.


Jeg viste ham ofte nogle malerier, jeg var ved at lave, han var ikke meget for at skulle forholde sig til ens værker, hans mening holdt han ofte for sig selv.

Jeg sagde engang til ham, man skal jo være inspireret for at male, hvortil han sagde: ”Det kan man vente på at blive i årevis.”

Han mente, det at male, er jo også en slags arbejde. Finns slags findes der ikke mange af, han var på bedste vis ikke noget dusinmenneske.

R.I.P.