Investorkreds har kig på Hadsten Centret
Anette Bonde
Efter længere tids uvished om, hvad der skulle ske med Hadsten Centret efter at mange af butikkerne er flyttet andetsteds hen, kom det kort før jul frem, at anpartsselskabet KS Østergade, der tidligere ejede den del af centret der vender ud imod Østergade, havde overladt tøjlerne til Sparekassen Vendsyssel.
Dengang oplyste sparekassens kreditdirektør Kim Mouritsen, at der var interesserede investorer inde i billedet. Det bekræfter han, at der fortsat er.
“En investorkreds arbejder på at komme med et tilbud.”
Han oplyser, at der også har været anden henvendelse og interesse for centret.