Fortsæt til indhold

Kenyanske rytmer i Møllegade

Reagan Odour Nyahieng’a gav børnehavebørn en op opleveren

Samfund
Claus Sonne

Der er på næsten alle måder langt fra Møllegades Børnehave og til Kenyas hovedstad Nairobi. Men når afstanden måles i børns glæde ved musik, så er afstanden nærmest ikke-eksisterende.
LÆS OGSÅ: Amerikanske drømme på Gudenåskolen
Sådan er oplevelsen hos 29-årige Reagan Odour Nyachieng'a, der for nylig gæstede børnehaven med en musikalsk workshop. Ideen til besøget fik børnehavens leder Anne Kloster Bergsma, da hun fra en forælder i børnehaven hørte om en workshop, Reagan Odour Nyachieng'a havde 'leveret' i Voerladegård.
“Børnene fik rigtig meget ud af besøget, der kom til at handle om meget mere end det musikalske. Reagan star bag et projekt for gadebørn i Nairobi, og da vi havde fortalt vores børn om baggrunden, var de hjemme og samle ting ind, han kan tage med tilbage. Det viste rigtig godt børnene, hvor forskellige vi er,” fortæller Anne Kloster Bergsma og bliver suppleret af Reagan Odour Nyachieng'a.
“Jeg har en taske fyldt med blandt andet tøj, legetøj og tandbørster og -pasta, som børnene har samlet ind. Alt sammen noget, der er god brug for i Nairobi,” forklarer han.

Musik som hjælp

M-Tafsiri Africa er navnet på det projekt, som Reagan Odour Nyachieng'a satte i gang 2005. Programmet er rettet mod børn og unge fra Nairobis slum, og målet er, at de ved at lære at spille på traditionelle kenyanske trommer og percussion samt at synge dels kan komme ud af fattigdommen og dels kan sige farvel til traumer fra barndommen.
“Vi arbejder hen mod, at børnene kan komme til at undervise andre børn samt lave instrumenter, som de kan sælge,” forklarer han.
Du kan læse mere om M-Tafsiri Africa her på projektets danske hjemmeside.