Luthers salmer gendigtet
Arkiv
Iben Krogsdal gæster onsdag 24. januar Vejlby Sognegård med et foredrag, som tager udgangspunkt i Luthers salmer, som Iben Krogsdal nu har gendigtet.
Iben Krogsdal er oprindelig uddannet billedkunstner, har ph.d. i religionsvidenskab, er forfatter til blandt andet 'Træfpunktet' og debuterede i 2010 som salmedigter med bogen 'Vi som er søgende'.
I foredraget i Vejlby handler det om Luthers salmer og om hvordan salmernes middelalderlige, lutherske teologi kan inspirere i dag.
Der bliver lejlighed til at synge nogle af de gendigtede salmer, hvor organist Per Møller spiller til.