Fortsæt til indhold

“Det piner mig med ligegladheden”

83-årige Poul Balslev-Jørgensen forstår ikke, at mindesmærket på Tuborg Havns nordlige moles spids får lov at forfalde

Samfund
Tekst og foto: Jesper Bjørn Larsen

I 10 år har Poul Balslev-Jørgensen boet i Tuborg Sundpark, og i 10 år har én bestemt detalje pint ham på hans daglige gåtur.
Det er hverken vejret eller bentøjet, men derimod det syn, der møder ham, når han runder Tuborg Havns nordlige mole.
Her er der sat en sten, der mindes de patrioter, der mistede livet under 2. verdenskrig, da de hjalp tusinder af flygtninge til Sverige fra netop det sted.
Nedenfor stenen har det amerikanske og engelske luftvåben nedlagt en kobberplade, hvorpå de mange allierede flybesætninger, der mistede livet i Øresund, når deres beskadigede fly ikke kunne nå hjem, mindes.
Det er hverken stenen eller kobberpladen, der piner Poul Balslev-Jørgensen, men derimod det nedslidte murværk og lave hegn, der omgiver mindesmærket.
“Begge er i så elendig en forfatning, at det er skammeligt. Der ser ikke ud til at være ofret fem flade øre på at holde området pænt og anstændigt i de vel mere end 60 år, der er gået, siden mindesmærkerne blev sat. Det kan vi ikke være bekendt. Det piner mig med ligegladheden,” siger Poul Balslev-Jørgensen.
Han peger på den laurbærkrans, som Søværnet for åbenlyst længe siden har lagt. Den ligger der endnu med falmede bånd og rusten ståltråd om pjuskede laurbærblade.
“Man kan godt lægge en krans, men man skal også fjerne den igen. Den må ikke bare ligge i årevis,” siger han, mens han ryster på hovedet.
“Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen organisationer eller myndigheder, der føler sig forpligtede til at holde stedet ved lige. Der burde da være en regelmæssig vedligeholdelse. Kan det ikke komme ind under Mindelunden,” spørger han.

Englænderne mindes

Poul Balslev-Jørgensen siger, at det nærmest virker som om, mindesmærket er blevet glemt. Af danskerne.
“Repræsentanter fra Royal Air Force nedlægger en gang imellem en krans og sørger for, at den bliver fjernet igen. Men der skete ingenting ved 70-året for de forfulgtes flugt. Det samme med 4. maj. Ingenting. Vi kan ikke være det bekendt over for englænderne og amerikanerne og over for dem, der mistede livet, da de sejlede forfulgte og frihedskæmpere til Sverige.”
Poul Balslev-Jørgensen opfordrer Gentofte Kommune til at gå ind i sagen.
“Det er vel ikke Gentofte Kommunes ansvar at anstændiggøre området, men måske er der én eller anden i kommunalbestyrelsen, der er enig i, at vores mangel på opmærksomhed og taknemmelighed over for de ofre, der blev gjort, er flov. Og kunne tænke sig at gøre noget for at få en myndighed eller anden organisation til at istandsætte stedet.”
Villabyerne har sendt Poul Balslev-Jørgensens opfordring videre til Gentofte Kommune. Herfra lyder svaret, som følger:
"Gentofte Kommune gjorde sidste år status over monumenter og skulpturer i kommunen, og i den forbindelse noterede vi os også standen på mindesmærket på Tuborg Havn. Monumentet ligger på et areal tilhørende en grundejerforening, som kommunen pt er i dialog med. Kunstgruppen i Gentofte Kommune er netop nu i gang med at planlægge, hvilke offentlige værker, der skal restaureres i 2018, og mindestenen er med i overvejelserne.”

Kobberpladen, der mindes de mange allierede flybesætninger, der mistede livet i Øresund.
Selve mindestenen er i udmærket forfatning. Men det er omgivelserne ikke.
Murværket ser meget slidt og medtaget ud.
Bag mindestenen er der en mur, der trodser tyngdeloven og endnu står. Trods et åbenlyst forfald.