Tøjbyttemarked i Værdicentralen
27. januar holder Renosyds genbrugsbutik Værdicentralen tøjbyttemarked i forbindelse med en kampagne, der i januar og februar måned sætter fokus på mode, genbrugstøj og re-design i et miljømæssigt perspektiv.
”Byttehandel er en urgammel handelstradition, som er gået lidt i glemmebogen midt i den vestlige verdens overforbrug og velstand. Det er i virkeligheden en meget smuk tradition, og den vil vi gerne værne om,” udtaler medarbejder i Værdicentralen Louise Kronvald i en pressemeddelelse fra Renosyd.
LÆS OGSÅ: Renosyd: Ny bestyrelse skal lave affaldsplan
I Danmark afleverer fire ud af fem tøj til genbrug, men kun en ud fem køber genbrugstøjet. Derfor vil Værdicentralen være med til at sætte et fokus på de store gevinster, der er ved at købe second hand tøj frem for nyproduceret.
I kampagnen har Værdicentralen blandt andet inviteret tekstildesigner Thilde Jensen til at afholde to workshops, hvor hun vil undervise i, hvordan man nemt forvandler og fornyr sine laser.
jesl