Vi er de næststørste slikspisere i verden

Det begyndte i folkeskolen, hvor nu 28-årige Ozan Can Ozan købte slik og kage, som han spiste i frikvartererne. I dag, 15 år senere, spiser han to-tre poser slik dagligt. Det giver 700-1.100 poser om året.
“Jeg elsker slik og kan ikke gå forbi en slikbutik uden at købe noget. Jeg kan sagtens købe bland selv-slik for 200-300 kroner og spise det samme dag. Jeg har mistet en halv tand på grund af alt sukkeret, men jeg kan ikke lade være,” siger Ozan Can Ozan.
Hans slikforbrug er større end de flestes, men danskere er generelt storforbrugere af slik. Ifølge salgstal spiser vi næstmest slik i verden, kun overgået af finnerne, som vi spås at overhale til næste år. Det skriver livsstilsekspert Anne Glad, der i bogen 'Danskernes mad' har kortlagt danskernes indkøbs- og spisevaner.
Otte kilo slik bliver det til i gennemsnit pr. dansker om året, og tallet stiger. Oveni kommer otte kilo chokolade. Og dertil chips, kage, snacks og sodavand.

Hverdagen som fødselsdag

“I min barndom var nogle produkter forbeholdt særlige lejligheder. Kage til fødselsdag, sodavand om lørdagen og is i sommerferien. De grænser er blevet flydende nu. Vi spiser som børn, der har fødselsdag hver dag,” siger Anne Glad.
Martin Kreuzer, der er ernæringsekspert og personlig træner hos Bodycomp, er enig.
“Slik er overalt, og det er billigt og fristende. Vi har ikke længere regler for, hvornår vi må spise slik, men giver bare efter for vores nydelsestrang, og så bliver det hurtigt en dårlig vane. Det er en konsekvens af overflodssamfundet,” siger Martin Kreuzer.

Irritabel uden slik

Konsekvenserne af, at danskerne giver los med slikskålen på sofabordet, er ikke bare huller i tænderne og flere kilo på bagen.
“Den yderste konsekvens af dårlige slikvaner er jo en fysisk deroute med alle de livsstilssygdomme, du kan sætte navn på. Det kan være alt fra eksem til sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme. Det dramatiske billede er, at alt det, du kan forestille dig eller frygte at dø af, kan fremmes af noget så relativt harmløst som at spise for meget Matador Mix,” siger Martin Kreuzer.
Ozan Can Ozan ved godt, at hans indtag af sukker er alt for højt.
“Det er usundt for min krop og dårligt for mit helbred. Det ved jeg. Jeg kan mærke, at jeg får mindre energi. Jeg har prøvet at holde pause fra slik en dag eller to. Men jeg bliver irritabel, når jeg ikke får slik. Jeg har meget svært ved at undvære det. Bare duften, når jeg går ind i en slikbutik ... ahh,” siger Ozan Can Ozan, der som muslim kun spiser slik uden svinegelatine.

Vi forkæler os selv

At for meget sukker er skidt for sundheden, kommer næppe som en overraskelse for nogen. Men hvorfor spiser vi så mere og mere slik?
“I Danmark har vi et klima, der gør, at vi burer os inde hele vinteren. Den hjemmehyggekultur gør, at vi spiser meget slik. Vi synes, at det er en nem måde at hygge på at fylde i munden. Det gælder også vores sociale sammenkomster,” lyder Anne Glads bud.
Martin Kreuzer supplerer:
“Vi er blevet enormt forkælelsesorienterede. Ting skal ikke være ubehagelige eller svære. Vi er oppe imod nogle positive og dulmende følelser, som kommer af at spise slik. Så hvorfor skulle man ikke spise slik? Det er den tanke, der ligger i os, når vi er trætte, uoplagte – men også når vi er glade,” siger han og forklarer, at mange er i en konstant konflikt mellem langsigtede mål og kortsigtet tilfredsstillelse.

Taler sundhed

Anne Glad tror ikke, at der nogen kovending forude.
“Jeg har svært ved at se, hvordan det skal ændre sig. Vores forbrug af både kage, slik, chokolade, chips og snacks stiger. Vi har aldrig snakket så meget om sundhed som nu – men salget af det usunde stiger,” siger hun.
Ozan Can Ozan har planer om at stoppe sit store slikforbrug. Men der er ikke sat dato på.
“Jeg stopper på et tidspunkt. Det skal jeg. Jeg kan godt, hvis jeg virkelig sætter mig for at gøre det. Men det kræver nok, at jeg finder noget, jeg kan sætte i stedet – for eksempel begynde at løbe, træne eller svømme,” siger Ozan Can Ozan.