Mindeord for Jens Barfoed

Kære Jens

Nu er du ikke længere på denne jord, men du kan sikkert godt huske, at du midt i 70'erne, da jeg første gang skulle føre til eksamen i dansk, beredvilligt stillede dine eksamenstekster til rådighed, så jeg ikke skulle begynde helt forfra med det store arbejde.

LÆS OGSÅ: Mindeord om Edith Emilie Rasmussen

Du hjalp også med at flytte fra Højbjerg til Næsset, og ofte mødtes vi en lørdag eller søndag i Vrold, hvor du dengang boede, eller her på Næsset til en frokost eller en middag, der kunne udvikle sig til de rene symposier, hvor du med dit store kendskab og kærlighed til græsk kultur og europæisk litteratur formåede at sætte et solidt niveau for samtalen, der bevægede sig i mange retninger; ofte med en meget humoristisk og ironisk undertone.

Som studievejleder var du en stor hjælp for de elever, der havde problemer af såvel faglig som personlig art, og du gik ofte langt videre i din hjælpsomhed, end dette job var normeret til, hvorfor du fik mange taknemmelige elever.

Du var et meget frihedselskende menneske, der kun havde et skuldertræk samt et skævt ironisk smil til overs for urimelige og uforståelige administrative, bureaukratiske tiltag, om disse var relaterede til gymnasiet eller til verden udenfor var uden forskel.

Erindrer du (ja, selvfølgelig gør du dét!) vores tur i 1978 til Rømø og sejlturen med ”spritfærgen” til Sild, hvor vi nød en herlig frokost med drikkevarer ad libitum, mens den ene åndfuldhed efter den anden krydsede bordet afløst af befriende latterudbrud ved tanken om verdens håbløse indretning!

Da vi lidt usikre på benene kom ind på vores hotel i Havneby, fortsatte vores tungetale, som også pigerne løssluppent tog del i, inden vi fandt vore værelser og snart lå i Morfeus barmhjertige arme.

Nu er du så blevet udfriet, og hvem véd, måske er du allerede i gang i din iver med at krydsforhøre Platon og Sokrates, for du havde jo flere ubesvarede spørgsmål til disse store filosoffer, og jeg kan se, at Erasmus af Rotterdam står på spring i kulissen for at give sit besyv med, når du vender dig mod Luther for at udbede dig en nærmere forklaring på uafklarede punkter vedrørende Reformationen.

Med din store interesse for Frankrig, landets historie, gastronomi, filosof og litteratur, kunne jeg forestille mig, at du især gerne ville tilbringe nogen tid med Michel de Montaigne og alle hans fyndige og kloge ”essais” til en nærmere belysning af Renæssancen og dens stolte individualitet.

Kære Jens, det var en fornøjelse at være sammen med dig, så længe det varede, skønt det i de senere år ikke blev til så meget, men i mit hjerte gemmer jeg alle de gode minder, vi havde sammen, mens jeg småklukker ind imellem og ønsker dig god vind på rejsen på det store hav sammen med Odysseus!