Fortsæt til indhold

Torskelaug har mødtes siden 1877

Det er tid til 141. generalforsamling i Hammel Torskelaug

Samfund
Arkiv

Hammel Torskelaug indkalder - ifølge en pressemeddelelse fra overtorsk Stig Andersen - for 141. gang til generalforsamling og torskespisning

Alle nye og gamle medlemmer af Hammel Torskelaug lader de lækre sild blive hjemme, slår et slag med halen, hopper i bukserne og skynder sig at købe billet til lavets 141 års jubilæum 22. februar kl. 18.45 i Lyngåhus.

Ved lavets 140 års-jubilæum blev dets nye logo præsenteret. Med det nye logo hæftet på brystet tager medlemmerne nu hul på de næste 10 års aktiviteter.

Traditionen tro holdes generalforsamlingen i Lyngåhus med chefkok Jørgen Pedersen i spidsen for tilberedning af den succesfulde menu bestående af kogt torskefilet, torskelever og -rogn. Dertil har deltagerne et utal af tilbehør, æg, rødbeder, peberrod, sennep og sovs med torskesennep til at fuldende vores torskemenu.

Egnet som medlem ved Hammel Torskelaug er enhver mand, som bor i Favrskov Kommune og er fyldt 25 år. Disse regler har været gældende i 141 år.jbe