Fortsæt til indhold

Jane og Shane spiller irsk i Sløjfen

Samfund
Arkiv

Lions Klubberne Favrskov Kommune inviterer til den niende irske aften 3. marts kl. 18 i Sløjfen i Hadsten med duoen Jane & Shane.
De to medlemmer af den engelsk/irske duo har siden de mødte hinanden for over ti år siden forført med deres spilleglæde på scenen.
Engelske Jane Clark, violin, og irske Shane Donnelly, guitar og vokal, har deres musikalske afsæt i den britiske folkemusik.
Duoen mødte hinanden i København tilbage i 2000, brød igennem, da sangeren og satirikeren Niels Hausgaard i 2003 inviterede dem med i sit show.
På deres tre albumudgivelser, senest 'Smile' fra 2010, krydrer de den traditionelle britiske folkemusik med en jazzet sound.
I sommeren 2009 spillede de ved de traditionsrige Ledreborg Slotskoncerter, og i 2013 spillede de ni nytårskoncerter med Danmarks Radios Underholdningorkester rund om i Danmark.
Billetter kan købes på bibliotekerne og Sløjfens hjemmeside.jesl