Sølund trues af muligt påbud om skærpet tilsyn
Institutionen tager et muligt påbud meget alvorligt
Institutionen Landsbyen Sølunds praksis med at låse yderdørene for at sikre beboernes trivsel, tryghed og sikkerhed har nu fået Socialtilsynet til at sende en såkaldt påtænkt afgørelse om skærpet tilsyn.
Tilsynet vurderer, at de låste døre er ulovlig magtanvendelse over for Sølunds beboere.
Efter en række tilsynsbesøg i Landsbyen Sølund vil Socialtilsyn Midt nu sætte bostedet under skærpet tilsyn på grund af sagen omkring til de låste yderdøre.
“Vi har onsdag 24. januar modtaget meddelelsen om, at Tilsynet påtænker at kræve et såkaldt skærpet tilsyn, indtil vi har ændret praksis omkring aflåsning af yderdørene, fortæller leder af Landsbyen Lone Bahnsen Rohdt.
LÆS OGSÅ: Låste døre ikke et spørgsmål om ressourcer
“Det er en meget alvorlig sag at blive sat under skærpet tilsyn, og vi tager tilsynets beslutning til efterretning, men vi ser frem til en dialog med Socialtilsynet, som der er lagt op til. Jeg kan ikke uddybe yderligere, før vi har sat os gundigt ind i afgørelsen og formuleret vores høringssvar,” skriver Lone Bahnsen i en pressemeddelelse.
Socialtilsyn Midt har i forbindelse med sagen som nævnt inviteret til dialogmøde, hvilket Skanderborg Kommune og Landsbyen Sølund er positive overfor.
I alt tre påbud
Tilsynet påtænker at give Landsbyen Sølund i alt tre påbud med relation til den anvendte praksis med aflåste yderdøre.
Et fjerde påbud handler om, at der mangler en formel godkendelse af en bolig, som anvendes til beboelse.
LÆS OGSÅ: Låste døre er for min brors sikkerhed
Her peger tilsynet dog på, at påbuddet vil frafalde, hvis Sølund i senest ved høringsperioden udløb kan dokumentere, at boligen er godkendt til beboelse. Skanderborg Kommune har fået høringsfrist til den 7. februar til at kommentere afgørelsen.
Lone Bahnsen har tidligere udtalt til UgeBladet, at hun var overbevist om, at det var inden for reglernes fortolkningsmuligheder at låse dørene for enkelte særligt udsatte beboere.
Pårørende har også bakket op om Sølund praksis, da de frygter for deres pårørende sikkerhed.
boll-