Fortsæt til indhold

Den første af de store møller ved Låsby snurrer

Tidsplanen er skredet lidt for de tre megamøller

Samfund
Jørgen Bollerup Hansen

Vestas Wind System, der står for at montere de tre nye 150 meter høje vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby, melder, at alle tre megamøller ventes at snurre og være i drift i denne uge.

Oprindelig havde firmaet regnet med, at møllerne ville køre før årsskiftet, men travlhed har forsinket arbejdet.

LÆS OGSÅ: Frygten for de kæmpestore Vindmøller

Det ser dog ud til, at møllerne er i gang inden, der 21. februar indføres nye regler for afregning af el fra vindenergi.

Møllerne erstatter de tre betydeligt mindre møller, og ligesom de tre gamle - der næsten er helt fjernet - står de nye på en lige linje cirka 200 meter syd for motorvejen.

Det er firmaet SFP Wind Denmark og den lokale lodsejer, der står bag opførelsen af møllerne, der vil kunne forsyne cirka 7.875 husstande med strøm de næste 20 år - møllerne levetid anlås til 20-30 år - svarende til cirka en ottendedel af boligerne i Skanderborg Kommune.

De to af møllerne står i Skanderborg Kommune, én i Silkeborg Kommune. Da Skanderborg Kommune begyndte at lave en vindmølleplan, blev der udpeget 44 områder til nærmere undersøgelse. Da planen blev vedtaget i 2016 var kun området ved Thomasminde tilbage.

De naboklager, der kom, blev afvist i Miljøklagenævnet.

Møllerne er forankret i en kæmpestor sokkel af beton. De er 90 meter høje til nav, mens vinderne er cirka 60 meter lange. Foto: Bollerup
Møllerne står med et mellemrum på cirka 408 meter på sydsiden af motorvejen. Foto: Bollerup
Der opføres to eller tre teknik- og kabelskure på op til 30 m2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. Møllerne har en levetid på 20-30 år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet. Foto: Bollerup