Plejehjems-bus giver nye oplevelser
På Sall Friplejehjem kan beboerne nu tage på udflugt rundt i landet. I december fik man nemlig en minibus med plads til ni mand.
Da plejehjemmet holdt et-års fødselsdag i august, ønskede huset sig udelukkende penge til bussen. Herudover er der blevet samlet ind, ligesom Sall Friplejehjems venner, Haurum-Sall Lokalhistoriske Arkiv og Sparekassen Kronjylland har bidraget økonomisk.
“Bussen er blevet taget så godt imod, at beboerne straks er gået i gang med at skrive en ønskeseddel med forslag til steder, de gerne vil besøge med bussen,” fortæller leder af Sall Friplejehjem Gitte Kynde i en pressemeddelelse fra Sparekassen Kronjylland.
“Jeg er ikke i tvivl om, at bussen også vil blive brugt spontant i hverdagen. I det hele taget kommer den til at give beboerne nogle nye oplevelser, som vil styrke sammenholdet og relationerne på tværs af hele huset,” fortsætter hun.
Den nye bus kan køres med almindeligt kørekort. Da det er om en handicapbus, er der plads til to kørestolsbrugere ad gangen.jesl