Fortsæt til indhold

Demenscafé på vej på Skaghøj

Samfund
Anette Bonde

Den sidste torsdag i hver måned kan demente og pårørende i Hammel og omegn fremover træffe ligesindede og hygge sig en times tid på Plejecenter Skaghøj.
Det er Ældre Sagen, der har taget initiativ til demenscaféen. Første gang bliver torsdag 22. februar.

Kendte sange

Indholdet i caféen vil være emner, der både kan vække genkendelse hos deltagerne, og som kan fange interessen. Der vil for eksempel hver gang blive sunget fællessange, som med garanti vil være kendt af deltagerne, fortæller Paw Juel Winther fra Ældre Sagen Hammel.
Hver gang vil der også være forskellige aktiviteter. Det kunne være spil, for eksempel ludo og lignende og snakke om natur og udeliv. Nogle gange kan deltagerne nok også regne med at blive instrueret i lettere fysiske øvelser. Også besøgshunde er på listen over mulige aktiviteter.
Der vil hver gang blive serveret kaffe og kage.