Fortsæt til indhold

Subreader i Ry Biograf

Der er nu hjælp til ordblinde og svagtseende biografgængere

Samfund
Arkiv

Det er en glad daglig leder af Ry Biograf, der nu åbner dørene til et biograffællesskab for en stor gruppe af ordblinde og svagtseende. Ry Biograf har nemlig lige installeret og testet Subreader.


Subreader-app'en gør det muligt for at få undertekster på film og tv-serier læst højt. App'en fungerer ved at hente undertekstfiler direkte fra filmanlæggets database og læse dem op. Det skriver biografen i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Ry: Flere i biffen trods fald i billetsalg


Det er Alexander Gram Jensen, der har fået ideen til firmaet Mötrik og opfindelsen Subreader.


Alexander Gram Jensen kommer nemlig fra en film-glad familie og har hele sin barndom været vant til, at mor og far læste underteksterne højt, når familien var samlet om en god film, fordi Alexander Gram Jensens lillebror er nordblind og derfor naturligvis har svært ved at læse.


Det kan være småirriterende, når fars jyske overdøver Gandalf i Ringenes Herre, og en dag besluttede Alexander Gram Jensen sig derfor for at finde en løsning på problemet.
Et skoleprojekt satte for alvor gang i ideerne, og om aftenen forsvandt han ofte ind på drengeværelset i parcelhuset for at for at arbejde. Og pludselig var det der, gennembruddet, og begyndelsen på Subreader.


Subreader-appen læser ganske enkelt filmens undertekster højt - så det virker naturligvis kun til film, som har undertekster. Appens stemme er en af de vanlige digitale stemmer, du kender fra eksempelvis GPS.


Man downloader den app, der hedder Subreader fra Mötrik til sin smartphone eller tablet, scanner den QR-kode, som findes i Ry Biograf, sætter sin telefon på lyd- og lysløs og tager en hovedtelefon på det ene øre. Det andet øre skal man nemlig bruge til at lytte til filmens forskellige karakterer, lydene og musikken.


Med Subreader kan alle uanset alder og læsehandicap nyde en god film uden at bekymre sig om undertekster.

Opfindelsen sikrede i 2016 Alexander Gram Jensen og holdet bag Subreader DM i Entreprenørskab.
jbe