Djursland er ikke på vej ud af EU

Nok stemte de djurslandske vælgere, ligesom resten af danskerne, klart nej ved folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet 3. december 2015, men herfra og så til at slutte, at vi på Djursland helst ser, at vi ikke deltager i EU-samarbejdet, er der meget langt.

Det er en af de konklusioner, som man kan læse i den undersøgelse, som 3.g-samfundsfagseleverne på Grenaa Gymnasium lavede efter valget på baggrund af såkaldte exit polls (valgstedsundersøgelser) på fire udvalgte valgsteder på selve valgdagen: Grenaa (Kattegatskolen), Ebeltoft, Trustrup og Glesborg.

989 spørgeskemaer

Eleverne indsamlede sammenlagt 989 spørgeskemaer på de fire valgsteder. Foruden indgangsspørgsmålet: “Hvad stemte du ved folkeafstemningen i dag?” - undersøgte samfundsfagseleverne også erhvervsbaggrund, køn, alder og hvilket parti, man stemte på ved det seneste folketingsvalg i juni 2015.

Endvidere, hvad der motiverede vælgerne til at stemme ja, nej eller blank, og hvad vælgerne ville stemme, hvis en række EU-temaer havde været til afstemning: EU-medlemskab, indførelse af Euro og deltagelse i fælles EU asyl- og flygtningesamarbejde.

Undersøgelsens samlede resultat fra de fire valgsteder gav en JA-procent på 41,1 procent, en NEJ-procent på 55,9 procent, mens der var 2,8 procent blanke. Resultatet flugtede ganske tæt på det faktiske afstemningsresultat i Djurslandskredsen (se faktaboks).

Ja til EU - nej til Euro

Trods det markante nej ved folkeafstemningen, ville 63 procent af de adspurgte 989 vælgere stemme ja til, hvis det kom til en folkeafstemning om EU, kan man læse i samfundsfagselevernes undersøgelse, 26 procent ville stemme nej, mens 11 procent noterede “ved ikke”.

Til gengæld var 70 procent imod deltagelse i Euro-samarbejdet, blot 21 procent for, mens 9 procent var blanke. Danmark stemte, som bekendt, ved en folkeafstemning den 28. september 2000 nej til Euroen (53,2 procent imod, 46,8 procent for).

DF i harmoni

Dansk Folkeparti var det parti, der på Djursland, var mest i sync med sine vælgere, viser undersøgelsen. 88 procent af de, der stemte på Dansk Folkeparti ved folketingsvalget i juni 2015, stemte også nej ved folkeafstemningen 3. december 2015.

Ja-anbefalerne, Alternativet og SF, havde flest 'utro' vælgere med henholdsvis 56 og 54 procent nej-stemmer.

Stor interesse

Samfundsfagsleverne oplevede, at vælgerne tog godt imod deres tilstedeværelse uden for de fire valglokaler.

”Der var fin interesse blandt vælgerne, og de fleste sagde ja. Ingen ignorerede os, vi fik også et smil, når nogen sagde nej,” fortæller Anton Bjerre Sand, 3.t.

Klassekammeraten Veronica Sornjan Rasmussen havde samme oplevelse: ”Folk syntes det var meget spændende. Mange af dem, der stod for arbejdet på selve valgstedet, spurgte også ind til undersøgelsen.”