Fortsæt til indhold

Kreativiteten blomstrer

Åbent-hus, raku-kursus og fernisering af ny udstilling

Samfund
Arkiv

Allingåbro “Det Kreative Hus” i Allingåbro har endnu en gang holdt åbent-hus, der tiltrak mennesker både fra Grenaa, Randers og Aarhus. Om formiddaggen var der et raku-keramikkursus med deltagere fra hele lokalområdet. Et kursus der også vil blive holdt for skolebørn, sammen med andre kunsthåndværkskurser i den kommende tid. Der var fernisering senere på dagen af en maleriudstilling med billedkunstneren Vibeke Posch. Udstillingen blev åbnet af formanden for Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Else Søjmark, Norddjurs kommune. Vibeke Posch har tegnet og malet i mere end 40 år. Det er blevet til portrætter, landskaber, kunst- og sportsudøvere samt naturen. Dette i dels naturalistisk og dels abstrakte former, med både blyant, akvarel og på lærred i olie og akrylmaling. Vibeke Posch har brugt sit arbejdsliv på tandlægegerningen. Og ved siden af udfoldet sine kunstneriske evner. Udstillingen vil kunne ses i Det Kreative Hus i de næste to måneder.