Wistoft lever fint uden mere i løn

?Syddjurs borgmester Claus Wistoft (V) får årligt udbetalt cirka 748.000 kroner i borgmesterløn.

“Jeg lever fint uden mere i løn, men en borgmesters løn er ikke tidssvarende hverken i forhold til ansvar eller tidsforbrug, og jeg vil tro at der findes medarbejdere i kommunernes 3. ledelseslag (afdelingschefer, red.) som oppebærer mere i løn end en borgmester gør, og det er dem vel undt,” siger Claus Wistoft, der vurderer, at hans arbejdsuge snildt sniger sig op på over 60 timer.

Mindre end direktøren

?I dag er den samlede udgift til de 322 fuldtidsbeskæftigede politikere i Danmark – ministre, folketingsmedlemmer, regionsformænd og borgmestre – på 393,5 millioner kroner. Det er det facit, som den såkaldte Vederlagskommission er nået frem til.
Folketinget har stemt for, at Vederlagskommission skal se på løn, tillæg, pension og andre goder til politikere på fuld tid.

I den model, som samme Vederlagskommission foreslår som alternativ, vil lønudgiften stige en smule til 399,2 millioner kroner. Stigningen skyldes, at Vederlagskommissionen giver lønningerne et nøk, så politikernes løn svarer til den lønudvikling, der er på arbejdsmarkedet.

?En borgmester i landets 98 kommune tjener i dag mellem 530.000 og 925.000 kroner alt efter kommunens størrelse.

Det er betydeligt mindre, end hvad borgmestrenes nærmeste samarbejdspartner i det daglige – kommunaldirektøren – tjener.

Vederlagskommissionen foreslår, ifølge forhåndsforlydender, at hæve borgmesterlønningerne med 30 procent. Det vil give en borgmester som Claus Wistoft et lønhop til cirka 972.400 borgmesterkroner.

Naturligt at rette op

Claus Wistoft siger til den verserende debat om politikerlønninger i kølvandet på, at oplysninger fra Vederlagskommissionens arbejde er blevet lækket til pressen, før Vederlagskommissionens endelige rapport er blevet fremlagt, at han synes, det vil være naturligt, at “der bliver rettet op på mange års underregulering på lønnen i forhold til det generelle arbejdsmarked.”

“Hvor er det gode argument for at fastholde denne ubalance,” spørger han.

“Hvis det oven i købet kan finansieres ved at gøre folketingsmedlemmer og ministres afsindigt lukrative eftervederlags- og pensionsordninger nutidige, synes jeg bestemt, det bør gøres - men det er måske også hindringen,” tilføjer han.

Claus Wistoft kalder det “nærmest komisk”, at Folketinget fastholder lukrative ordninger for sig selv, som ikke tilpasses det øvrige arbejdsmarked.

“Komisk er det også at iagttage, hvordan ledende folketingspolitikere står i kø for at undsige den flig af Vederlagskommissionens arbejde som er lækket. Jeg kan kun tolke det, som frygt for medierne.”