Fortsæt til indhold

18 nægtet indrejse i Danmark efter første døgn

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Samfund
Arkiv

Med Regeringens indførelse af den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse blev politiets hidtidige kontrolindsats i går rykket frem fra "baglandet" til selve grænsen og intensiveret. Mellem mandag klokken 12 og frem til midnat er der skønsmæssigt foretaget direkte kontrol af i alt cirka 1.100 personer, hvoraf 18 er blevet afvist og nægtet indrejse i Danmark. Udover det har politiet anholdt tre personer, der er sigtet for menneskesmugling. Det oplyser Rigspolitiet.
"Det første døgn er forløbet stille og roligt. Der har naturligvis været gener for de rejsende både ved den dansk-tyske grænse som følge af den midlertidige grænsekontrol og den dansk-svenske grænse som følge af transportørernes id-kontrol. Indsatserne har dog ikke medført nogen væsentlige trafikale eller infrastrukturelle problemer," siger Politiinspektør Richard Østerlund la Cour, chef for Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter.
Der findes 15 grænseovergange mod Tyskland, hvor politiet foretager stikprøvevis kontrol - dels på grænsen, dels i det grænsenære område. Der er således tale om en stikprøvekontrol og ikke om en fuldstændig kontrol. Den forstærkede kontrolindsats fortsætter i dag og foreløbigt ni dage frem, oplyser politiet.
Se flere videoer på localeyes.dk.