Fortsæt til indhold

Politikerne er endt i fuld enighed om jernbanelinie

Vestlinien vil ’mose’ tværs igennem nyt udviklingsområde

Samfund
vvm-høring

Et enigt Økonomiudvalg står nu bag en anbefaling til byrådet om et høringssvar til Banedanmarks VVM-redegørelse for en ny jernbane Hovedgaard-Hasselager.


I høringssvaret skriver kommunen, at det er med stor bekymring man ser, at en vestlig linieføring med en bro over Solbjerg Sø stadig indgår som en mulighed med de ødelæggende konsekvenser, det vil få.


Samtidig gentager kommunen sin opfordring til at placere en ny bane i tilknytning til eksisterende infrastruktur i stedet for at gennemskære uberørte områder.


LÆS OGSÅ: Banedanmark står på mål for upopulær banelinie


Høringssvaret giver desuden dumpekarakter til VVM-undersøgelsens beskrivelse af 0-alternativet - som er situationen, hvor projektet ikke gennemføres.


“VVM-redegørelsen bør udbygges med konsekvenserne for borgerne i Skanderborg-Silkeborgområdet og det sydlige Aarhus af, at disse borgere fremover skal foretage flere skift, og dermed får forringet deres rejsetid og rejseoplevelse,” hvis banelinien Hovedgaard-Hasselager realiseres, står der er høringsforslaget.

LÆS OGSÅ: Vestlig linie giver flere markante broer


Forslaget efterlyser også, at VVM-redegørelsen forholder sig til den nye Kommuneplan 2016, og ikke til planen fra 2013. Ikke mindst fordi kommunen har omfattende planer for området mellem Hørning og Blegind, hvor de to byer på sigt ventes at vokse sammen. Vestlinien vil skære tværs igennem dette område.