"Tak for opmærksomheden"
Gennem de seneste to år har Lars Boje Mathiesen og Maria Sloth skrevet klummer for Lokalavisen Aarhus. Det her er den sidste i rækken - læs med her
Så er det tid til den sidste bag murerne i denne omgang. Tak for jeres opmærksomhed og tak for jeres kommentarer og mails.
Selvom mange borgere gør Aarhus til et dejligt sted, så har jeg i to år også været vidende til et byråd, hvor flertallet fuldstændig har mistet fokus på, hvad dets opgave burde være - at hjælpe dem, som ikke kan, og give plads til dem som kan.
Der tegner sig desværre et trist, men tydeligt billede af et byråd, der fokuserer mere på indvielser og sjove projekter end at sikre anstændige forhold i den borgernære service. Måske er det bare sådan, det er i politik.
Men jeg kommer aldrig til at forstå, hvordan man kan bevillige millioner til offentlige bede med radiser, når man samtidig vedtager forringelser på bosteder for handicappede.
Jeg kan ikke begribe, hvorfor man insisterer på at bygge en prestige kontorbygning i Gellerup til langt over markedspris, når man samtidig ikke har råd til et sted til de udsatte og hjemløse.
Det er uden for min forståelse, at der bruges millioner på kommunale loppemarkeder, fødselsdage for bygninger og tilskud til professionelle dansetrupper, alt imens man vil skære ned på aflastningen for forældre med handicappede børn.
Det er i min optik ufattelig respektløst overfor skatteyderne, at man fra politisk side vælger at drive kommunen massivt dyrere end nødvendig ifølge borgmesteren, fordi man kan se nogle taktiske fordele i magtfordelingen.
Nu har man så fra byrådets side tegnet et forfejlet billede i offentligheden om, at man bliver tvunget til massive besparelser på grund af regeringen, og man har derfor igangsat et kæmpe sparekatalog.
Den faktuelle virkelighed, når man kigger i kommunens egne tal, er dog, at man i 2016 blot skal aflevere cirka 12 millioner, når man medregner de midler, der kommer retur fra omprioriteringsbidraget og værdighedsmilliarden. 10-12 milioner ud af et budget på cirka 19 milliarder!! Pudsigt nok samme beløb, som man lige har besluttet at bruge på et kunstværk.
Hvorfor gør man så dette? Jo, det er ganske simpelt. Man kan give andre skylden for besparelserne ude i den borgernære service, og bruge de ekstra midler man får ind derudefra på at finde på nye “ Nice to have” projekter. Man kan tilmed også op til næste valg i 2017 stå som dem, der i valgåret kan agere den glade giver med ekstra bevillinger. En klassisk fodre hunden med sin egen hale. Men de må jo tro, at de kan komme afsted med det overfor borgerne.
Hvordan det ser ud i 17, 18 og 19, ved vi af gode grunde ikke, da disse forhandlinger ikke har foregået endnu. Hvis Aarhus Kommune ikke får noget tilbage, så drejer det sig om 500 nye millioner, man skal finde.
Dem kan man finde ved to beslutninger. En afskafning af magistratstyret, og et stop for kommunalt tilskud til nybyggeri i en by med byggeboom. To beslutninger, som ikke ville forringe den borgernære service. Det handler altså om politiske valg fra flertallet, og efter to år kan jeg fastslå, at jeg hverken forstår eller respekterer disse prioriteringer.