Fastelavnssoldaterne - 200 års tradition banker på din dør

Ding dong. Uniformsklædte børn med hat, tværbånd og træsværd står klar til at synge en sang med måske 200 år på bagen.

Efter at du har givet dem penge, bliver du som voksen, eller de fleste steder kun skolebørnene, formelt inviteret med til den traditionsrige fastelavnsfest, typisk i det lokale forsamlingshus.

Adskillige steder i Favrskov møder du i februar fastelavnssoldaterne, der er unikke for Østjylland.

Der er masser af traditioner og lokale varianter, nærmest fra landsby til landsby og område til område.

Se videoen nederst: Korsholms soldater og pigerne danser.

Konge, bajads og generaler

Fællestrækkene er mange.

Ved hvert hus eller gård, der besøges, synger hæren en sang for beboerne, som så naturligvis forventes at lægge en skærv eller to i hærens kasse. Derefter synger soldaterne en takkesang og indbyder samtidig til festen. Og så går turen videre til næste hus på ruten.

I hæren gælder en fast rangorden:

Kongen er den ældste og er den, der har længst anciennitet som soldat. Kongen er leder af hæren. Hans/hendes familie sørger for middag og eftermiddagsfortæring for hæren lørdag eller søndag.

Prinsen er den næstældste. Prinsen er næstkommanderende. Hans/hendes familie sørger for middag og eftermiddagsfortæring for hæren lørdag eller søndag.

Bajadsen er den tredjeældste. Han/hun har ansvaret for pengekassen og er klædt ud som klovn.

Fanebæreren er den fjerdeældste.

Første og Anden General (hhv. femte- og sjetteældste) har til opgave at holde orden i geledderne.

Resten er menige. Alle, med undtagelse af Fanebæreren, bærer træsværd, og alle, med undtagelsen af bajadsen, skal være iført skråbånd og blå skråhue. Skråbåndet går over højre skulder.

Treårskrigen måske årsag

Det vides ikke hvor gammel traditionen er, men i Todbjerg-Mejlby pastorat ved Aarhus har man vidnesbyrd om fastelavnssoldaterne huserede helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet.

Man mener, at traditionen kan spores helt tilbage til midten af 1800-tallet, hvor den måske opstod under inspiration af krigen med Tyskland i 1848 (Treårskrigen), hvor General Olaf Rye og hans soldater holdt til netop i Østjylland.

Sådan står der, hvis du søger efter fastelavnsssoldater på wikipedia.dk

De marcherer

Typisk mødes børnene iklædt uniform en lørdag og/eller søndag tæt på fastelavn. Om formiddagen køres børnene rundt til de huse/gårde, som ligger uden for byskiltet. Og om eftermiddagen går børnene rundt fra dør til dør i landsbyerne. De fleste steder spiser børnene middagsmad hos Kongen, der er den ældste dreng, men andre steder foregår det i forsamlingshuset eller skolen.

Transportmidlerne varierer fra landsby til landsby og over tid. I 1900-tallet ses eksempler på, at det foregik til hest, som du kan se på billedet fra Skjoldelev fra 1912.

Dengang var der også drabelige historier om kampe mellem områderne, det gjaldt jo om at skaffe flest penge til fastelavnsfesten og derfor om at komme rundt til så mange som muligt.

Det er nok derfor, at træsværdene er en obligatorisk del af uniformen.

I dag foregår det på cykel, i en traktor-vogn eller i bil til gårdene, mens det er på gåben i landsbyerne.

Formålet med at gå soldat er at samle penge ind til den fest, som afholdes fastelavnsmandag, og som alle skolebørn i de besøgte husstande inviteres til.

Fest med dans og priser

Festen begynder med indmarch, hvor hæren synger deres sange. Derefter er der tøndeslagning for alle børnene, og resten af aftenen er der fest og de fleste steder dans med de piger som fastelavnsdrengene selv inviterer i tiden op til festen.

Dansen er ikke en bestemt i alle landsbyer. Der er som regel også andre lege med som ballondans, stoledans og en række andre sanglege. Et eventuelt overskud fra festen deles ligeligt mellem årets soldater.

Det er typisk børn fra 3.-7. klasse, der går soldat. Før i tiden var det kun drenge, der måtte gå soldat. Nu til dags er der også indført en Dronning, der er den ældste pige i hæren.

Rangordenen varierer fra landsby til landsby. Det samme gør uniformerne.