Fortsæt til indhold

Fødte pludselig baby da hun var på toilettet

Samfund
Jacob Nielsen

En nat i november måned vågnede 16-årige Linnéa Fritz pludselig med ondt i maven. Hun stod derfor op for at gå på toilettet. Her endte hun med at føde sin søn Karl - en lille velskabt dreng, selvvom hun ikke anede, at hun var gravid. Det skriver Lokaltidningen.se, som har talt med den unge mor.
Da Linnéas forældre hørte høje skrig fra toilettet kom de ilende og hjalp med at håndtere lille Karl, som lå nede i toilettet. Det var Linnéas mor som fiskede ham op, mens faren ringede til en ambulance.
"Det var bare et stort chok, men vi fik løst det så godt vi kunne. Man kan jo ikke rigtig forberede sig på sådan noget," siger Linnéas far, Patrik Karlsson.
"Vi var forvirrede og chokerede, men endte jo med at blive glade for, at alt gik godt, og min datter og barenebarn har det begge fint," siger Patrik Karlsson.
Linnéa Fritz var som sagt slet ikke klar over, at hende maveproblemer var begyndelsen på en fødsel.
"Jeg anede ikke, at jeg var gravid, og det gik så hurtigt, at det ikke gjorde så ondt," siger hun til Lokaltidningen.se.
Det har været nogle turbulente måneder for Linnéa efter hendes pludselige fødsel. Hun er nu på barselsorlov og planlægger at være det i lidt over et år. Desværre er lille Karls far og Linnea ikke sammen mere, men han har alligevel set sin søn et par gange og tager, ifølge Linnea, sin faderrolle på en god måde.