Mand fra Horsens fik besøg af politiet efter drone-flyvning
Annette Schmidt
Beboere på Enggade i Horsens kontaktede onsdag klokken 15.29 politiet, fordi der fløj en mini-drone rundt over husene i gaden.
En patrulje kørte ud til adressen, hvor de fandt en 33-årig mand fra Horsens.
Manden slap for en bøde, men fik en påtale og en formaning af politiet om 'færdselsreglerne' for flyvning med droner.
"Det er ulovligt at flyve med droner over bebyggelser, og man skal være mindst 150 meter væk fra bebyggede områder og veje," oplyser Peter Thaysen, Horsens Lokalpoliti.
I Danmark er der ifølge Trafikstyrelsen tidligere udstedt bøder op til 3500 kroner for ulovlig droneflyvning.