Den Gamle Kro som del af Hornslet gennem 150 år

Gennem 150 år har Den Gamle Kro ligget i Hornslet og sikret ro og hvile for de vejfarende, sørget for god mad og sikkert slukket mangen en tørst.
En kro har været og er vigtig for en by, for det er stedet hvor folk mødes, hvor mærkedage fejres, og hvor godt og festligt selskab udspiller sig. Derfor fortjener Den Gamle Kro i Hornslet opmærksomhed og mange lykønskninger, når den runde fødselsdag fejres med en reception 1. februar fra kl. 14 til 17.
”Men kroen lå oprindelig slet ikke der, hvor den ligger i dag. Den lå ved Skrald Skov på den anden side af jernbanen og hed Vasken. Det var en lille gård, hvor de vejfarende kunne overnatte og få lidt mad.” fortæller Finn Rønde, Hornslet, som har et helt særligt forhold til Den Gamle Kro.
Hans morfar og mormor drev nemlig kroen gennem næste 40 år fra 1926 til 1964. Krofatter Sigfred Bjødstrup Jensen døde i 1961 i en alder af 71 år, men hans kone Agnethe Rønde Jensen, som stod i køkkenet, drev kroen videre sammen med datteren Erna indtil 1964.
Som barn kom Finn Rønde meget på kroen hos sine morforældre og løb i hælene på sin morfar. Da han rejste fra byen sidst i 50'erne for at uddanne sig til skov- og landskabsingeniør, holdt han kontakten til familien på kroen og byen. Finn Rønde vendte tilbage til Hornslet midt i 90'erne.

Meget arbejde

At være værtspar på en kro var et hårdt og arbejdsomt liv, men Sigfred og Agnethe havde en klar arbejdsdeling. Sigfred var kromand med hud og hår og stod for krodriften, mens Agnethe stod i køkkenet. Privat boede de i ”Bækstuen” på kroen, så de var stort set på arbejde hele tiden.
”De arbejdede altid. Årets eneste fridag var den sommerdag, hvor min morbror kom på besøg fra Kalundborg. Så tog hele familien på udflugt i Mols Bjerge med smørrebrød i madkassen,” husker Finn Rønde.
Sigfred Bjødstrup Jensen var glad for mad og drikke, og hans store korpus bar præg af, at han elskede den gode kromad, som Agnethe Rønde Jensen tilberedte i køkkenet, og som pigerne i sorte kjoler og med hvide forklæder serverede for gæsterne på Den Gamle Kro.
”Kroen var veldrevet og havde masser af gæster. Spisekortet var beskedent i forhold til i dag, men der blev serveret masser af smørrebrød med øl og snaps til. Min morfar slagtede selv og lavede rullepølse, og for mig lavede min mormor det bedste smørrebrød,” husker Finn Rønde.

Kroen og kirken

Med flytningen af kroen fra Skrald Skov i 1866 til dens nuværende placering på Rosenholmvej rykkede kroen ind i byen langs en af hovedfærdselsårerne fra Århus mod Djursland og frem for alt tæt på kirken.
”Det er bedre at sidde på kroen og tænke på kirken end at sidde i kirken og tænke på kroen,” siger det gamle ordsprog. Men nærheden til kirken var vigtig for kroens drift, og bryllupper og ikke mindst begravelserne var en vigtig del af forretningen.
”Jeg kan huske, at min morfar ved begravelserne stod diskret ved kirkedøren og talte begravelsesgæsterne. Så gik beskeden hjem til mormor i køkkenet om, hvor meget kaffe, boller og lagkage, der skulle stilles an,” fortæller Finn Rønde.

Ja tak til spiritus

Men med til historien hører, at Den Gamle Kro frem til 1938 var et afholdshotel.
”Byens afholdsforening havde købt kroens spiritusbevilling i 1899 for 1500 kr., så den skulle drives som afholdshjem. Det gjaldt helt frem til 1938, da min morfar ved en afstemning i byen sikrede sig bevillingen. Min morfar havde en lille taxavognmandsforretning, og jeg har fået fortalt, at han på afstemningsdagen afhentede og kørte alle sine venner, der var tilhængere af en lille snaps, til afstemningsstedet,” fortæller Finn Rønde. Afstemningen foregik 3. maj 1938, og 417 stemte for bevillingen og 222 imod. Det fortælles, at der gik en ”beskidt” valgkamp, især fra afholdsfolkenes side, forud for afstemningen.
At kroen fik en spiritusbevilling, satte skub i forretningen, for nu var kundegrundlaget meget større. Sigfred anlagde serveringshave og keglebane, og det trak folk til. På 1. sal blev der bygget 6-8 værelser, og til brug for selskaber blev der bygget en sal med balkon og scene til dilettant og ved siden af byggede man ”Pejsestuen”.
Restaurationen holdt til i pæne lokaler, og i krostuen mødtes de lokale til et spil kort eller raflede. Nogle fik sig en lille en over tørsten.
”Der stod respekt om min morfar. Når en blev lidt for højrøstet i slyngelstuen, blev han sendt hjem af morfar. Senere flyttede landbetjenten ind over for kroen og kunne være til hjælp, når ungersvendene blev for højrøstede til ballerne,” fortæller Finn Rønde.

Øllebrød og æbleskiver som dagens ret

Da Den Gamle Kro flyttede fra Skrald Skov og til Rosenholmvej, var det både kro og købmandshandel. Her kunne de lokale handle og de vejfarende få noget mad, vande hestene og overnatte på rejsen. Købmandshandelen flyttede i 1915 et par huse op ad Rosenholmvej.
Finn Rønde kan stadig huske, at der stod heste opstaldet i stalden, som i dag passende hedder Café Stalden.
”Umiddelbart efter krigen var der indkvarteret flygtninge, og i salen på kroen stod køjesengene tæt.”
Også det gav omsætning på kroen, ligesom der altid var pensionærer på værelser i byen, som fik deres varme middagsmad på kroen.
”Dengang blev der jo også arbejdet om lørdagen, og gæsterne glædede sig til om lørdagen, for da stod der øllebrød og æbleskiver på menuen,” fortæller Finn Rønde.
Efter Sigfred Bjødstrup Jensens død i 1961 drev Agnethe Rønde Jensen Den Gamle Kro frem 1964.
Her blev den afhændet til Werner og Maja Aarestrup, som 1. juni 1986 blev efterfulgt af Hanne og Jens Peter Andersen. Sønnen Michael Andersen og Maria Walin førte kroen videre frem til 2008, hvor den norske trio fra Hornslets venskabsby Rygge overtog og restaurerede Den Gamle Kro.
I november 2012 købte Carsten Corneliussen og Morten Lambach kroen, som nyistandsat blev åbnet 31. januar 2013. Under det nye værtskab blev Den Gamle Kro videreført som mødested i byen, som socialt omdrejningspunkt for meget af byens foreningsliv, samt som det rette sted for god mad og selskabsliv.