Har du briller fra en svunden tid?
Synoptik i Skanderborg efterlyser historiske briller. I januar 2016 er det nemlig 85 år siden optikerkæder Synoptik blev etableret. I den anledning har Synoptik udskrevet en konkurrence, som giver mulighed for at vinde briller til de næste 20 år.
Alt, hvad det kræver, er, at du går på jagt i gemmerne efter briller fra en svunden tid.
”Det kunne da være spændende, hvis det er en af vores kunder, som løber med hovedpræmien, men selv hvis det ikke bliver sådan, glæder jeg mig til et gensyn med nogle af de briller, vi tidligere har haft på hylderne her i butikken, og dem, der er endnu ældre,” siger butikschef Vicki Koefoed fra Synoptik i Adelgade i en pressemeddelelse til Lokalavisen.
Hun håber på, at alle i Skanderborg har lyst til at lege med og kan finde nogle spændende, historiske briller frem fra gemmerne. Efter konkurrencen bliver alle indleverede briller klargjort og sendt til Synoptiks synsklinik i Ghana, hvor Synoptik hvert år hjælper tusindvis af ghanesere med et bedre syn.
For at deltage i konkurrencen skal du aflevere dine briller fa en svunden tid hos Synoptil på Adelgade senest lørdag 27. februar.
1930-40’erne: Sygekassebrillen
Tidligere var briller kun for de velhavende.
Det ændrede sig i 1930'erne, da Synoptiks stifter, Robert Delfer, introducerede sygekassebrillen.
En simpel brille med spinkelt stel og små runde glas, som værdigt trængende kunne få tilskud til gennem sygekasserne.
1950-60’erne: Upswept-brillen
Upswept-brillen, også kendt som cat-eyes, blev populær i 1950'erne, hvor stjerner som Marylin Monroe og Audrey Hepburn udødeliggjorde denne ikoniske brillemodel.
Ofte var stellene dekoreret med rhinsten og anden pynt, som gav brillerne et endnu mere feminint look.
1970-80’erne: Den store brille
Diskoen satte i 1970'erne sit tydelige præg på både tøj og briller, og brillemoden blev vildere, end den hidtil havde været.
Glassene skulle være store og gerne tonede med for eksempel røgfarvet glas.
1990’erne og frem: Den kulørte brille
I 1990’erne vandt briller med metalstel igen indpas.
På kvindesiden var briller med helt runde glas stadig populære, mens herrestel typisk var mere kantede.
Senere blev lette titaniumstel i metallic farver voldsomt populære.
bo