Hårforlængelser gør Irinas jobliv længere

FLEKSJOB “Det er svært at sige noget, uden at provokere folk, for det er følsomt. Men det kan godt betale sig at ryste posen i sit liv, og selvom det er en kliché, er det vigtigt at komme ud af boligen, ellers isolerer man sig og får ondt i sjælen også, når man er syg...”
Irina Harrit på 46 år fra Hundested reflekterer over det at være fleksjobber kontra at sidde derhjemme på sygepenge. Pr. 1. januar er hun ansat 4-6 timer ugentligt hos Salon Drop Inn i Nørregade, hvor hun ikke klipper, men udfører en specialopgave med hårforlængelser.

Ud af eget fængsel

Tidligere har hun arbejdet i flere forskellige fag, bl.a. 15 år i musikbranchen, hvor hun har stylet artister med extentions - den engelske term for hårforlængelser.
“Min fremmøde er styret af efterspørgslen. Kan kunden kun lørdag eftermiddag, møder jeg dér. Det var en ansat i salonen, der fik ideen, og jeg fik så et kursus i det. Extensions er et håndværk, man skal lære over to kursusdage,” fortæller Irina.
Kurset blev bevilget af kommunen under forudsætning af, at hun kunne fungere i et fleksjob med skånehensyn. Irina Harrit blev i 2005 ramt af piskesmæld og drejede nøglen på sine virksomheder. Hun har to proteser i ryggen og er kronisk smertepatient med posttraumatisk stress.
“Det var ærgerligt at miste min arbejdsevne, men nu har jeg fået chancen med omskoling i et nyt erhverv. Det er fedt at indgå i et team og lave en kreativ proces. Samtidig får jeg lidt mere ud af det økonomisk,” fortæller hun, men det er ikke det vigtigste:
“Efter mange år som selvstændig har det været belastende at komme under kommunalt overformynderi. Nu er jeg ude af det igen og refererer til en chef, ikke Jobcentret. De fleste er låst i egen erhvervsidentitet, men kunsten er at se ud over det.”
“Selvom jeg nu er langtfra det, jeg kunne før, har kursus og jobbet åbnet op for nye muligheder, hvor jeg før var låst inde i mit eget fængsel. Hvis man selv er modtagelig, er der chancer,” mener fleksjobberen.
SE OGSÅ: Fra 25 daglige øl til marathon