Fortsæt til indhold

Året, der gik i Aarhus Midt

Et udpluk af de begivenheder, som har sat aftryk på byen i løbet af 2015

Samfund
Jannik Schiermer Poulsen
Dette års ’Sculputure by the Sea’ havde særligt ét værk, som løb med opmærksomheden. Nemlig ’Den Uendelige Bro’, som mange aarhusianere ønskede skulle blive permanent. Lokalavisen samlede crika 38.000 kroner ind til broen, som bliver afleveret, så snart det bliver afklaret, om ’Den Uendelige Bro’ kan gøres permanent. Foto: Foto-Trine, vildmedfoto.dk
Jørn Grønkjær og Birte Tønner satte i september måned husbåde på dagsordenen i Aarhus Havn, hvor fænomenet hidtil har været forbudt. En lokal byudvikler fortalte om de muligheder for liv, som husbåde giver til et havneområde, og rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), ville have debatten om husbåde genåbnet.
I december blev det nye Bispetorv indviet, og efter mange årtier som parkeringsplads, er torvet nu omdannet til en oase med træer, græs og bænke. Planen med det nye Bispetorv er blandt andet, at pladsen skal lægge rammer til teaterforestillinger, koncerter, kultur og markeder. Der har allerede været holdt madmarked på det nye Bispetorv.
I 2015 fik byens nye kultursted ’Kulbroen’ mulighed for at vise, hvad Sydhavnen kan byde ind med på kultursiden. Området har i årevis været en kreativ enklave, og med flere arrangementer og madmarkeder, har stedet nu også så småt indprentet sig i aarhusianernes bevidsthed.