Fortsæt til indhold

Syddjurs søger ­makker mod vest

Norddjurs sprang fra som medvært, men Syddjurs har ikke opgivet at være vært for børneteaterfestival i 2018

Samfund
Anette Bonde

?Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK-udvalget) har ikke opgivet at få en børneteaterfestival til Syddjurs i 2018.

Oprindelig havde Syddjurs og Norddjurs aftalt at gå sammen om at være værter for børneteaterfestivalen, der hvert år afholdes i Danmark i samarbejde mellem en værtskommune og Den Selvejende Institution Teatercentrum. Norddjurs valgte imidlertid at bakke ud af aftalen i starten af året, men det får ikke PUK-udvalget til at gå i sort. Ved det seneste møde blev det besluttet at undersøge, om ikke Favrskov eller Randers vil være med.

Udvalgsformand Kirstine Bille oplyser, at fristen for at melde tilbage til Teatercentrum er flyttet til slutningen af marts. Hun siger også, at det stadig er en mulighed, at Syddjurs selv står for festivalen, hvis ikke andre vil være med.