Jørgen Brøgger melder pas på ændringer i skolestruktur

Det bliver ikke Jørgen Brøgger (C), der lægger stemme til en ny organisering af skolevæsenet i Syddjurs ud i en ikke så fjern fremtid.

"Jeg kan sige meget klart, at jeg ikke kan gå med til at ændre på skolestrukturen i denne byrådsperiode," siger Jørgen Brøgger, der både har en fortid i Venstre, og en ditto som formand for Udvalget for Familie og Institutioner (nu er han menigt medlem) og tidligere endnu skolebestyrelsen på Rosmus Skole.

"Det rigtige må være at spørge vælgerne ved Kommunalvalget i 2017, om de er med på at ændre på skoledistrikterne, som der er lagt op i det oplæg, som vores skoleforvaltning har udarbejdet. Vi kan ikke være bekendt at træffe så stor en beslutning uden at spørge borgerne."

Jørgen Brøgger er nemlig bange for, at alt for hurtige politiske beslutninger kan vise sig at være katastrofale for Syddjurs.

"Jeg er bange for, at hvis vi nu beslutter en ny skolestruktur med 3-4 distriktsskoler med overbygninger, mens resten skal være fødeskoler, så er det vejen til at lukke nogle af de nuværende skoler, for hvis man læser det oplæg nøje, som forvaltningen har lavet, så står der rent faktisk, at der godt kan være skoler fremover, som kun er hjemsted for indskolingen, altså fra 0. til 3. klasse, og det vil efter min mening betyde, at så er en sådan skole på vej mod lukning."

Hastværk

Jørgen Brøgger vedgår, at han er part i det budgetforlig som et flertal på 24 af de 27 byrådsmedlemmer skrev under på i oktober 2015, og hvor også folkeskolernes fremtid indgår som en væsentlig del af forligsteksten.

"Jeg har stemt ja for budgettet i 2016, og det springer jeg ikke fra, men jeg har ikke stemt for 2017, 2018 og 2019," understreger Brøgger.

"Men fordi jeg har stemt for budgettet i 2016, har jeg ikke stemt for, at vi skal ændre så radikalt på skolestrukturen, som vi er på vej til, hvis forvaltningens oplæg bliver det endelige. Skolestrukturen blev i øvrigt slet ikke diskuteret under budgetforhandlingerne."

"Hastværk," kalder Jørgen Brøgger det, som er sat i værk, og derfor var han tilfreds med, at Udvalget for Familie og Institutioner i mandags vedtog at tage en time out og bad forvaltningen om at få alternativer på bordet i forhold til det forslag, som allerede er præsenteret.
"Jeg må kun referere, hvad jeg selv sagde på udvalgsmødet, men jeg gør ikke noget galt ved at bemærke, at også udvalgets næstformand (Jesper Yde Knudsen (Ø), red.) heller ikke vil gå med til at ændre på skolestrukturen, for det har han meddelt offentligt i et læserindlæg."

Jørgen Brøgger anerkender, at han som forligspartner har sagt ja til, at der bliver lavet ny økonomisk tildelingsmodel til skolerne med start fra næste skoleår, august 2016.

"Det har jeg, og det får konsekvenser for indeværende års budget i årets sidste fem måneder, men det indebærer ikke nødvendigvis, at jeg også skal binde mig til at ville organisere det samlede skolevæsen på en anden måde."

For Jørgen Brøgger accepterer simpelthen ikke, at der er en sammenhæng.

"Vi har fået oplyst, at der er cirka 1,5 mio. kroner at spare ved samle alle overbygningseleverne, 7., 8, og 9. klasse på 3-4 distriktsskoler, men beregningen bygger på, at vi bevarer den nuværende økonomiske tildelingsmodel til skolerne. Men det er selvfølgelig forkert, for vi indfører jo netop en ny tildelingsmodel, og den er ikke forhandlet færdig på plads endnu, så mit gæt er, at vi ikke sparer noget."

Gift for bosætning

Jørgen Brøgger vedgår også, at demografien, de faldende børnetal, i de kommende år bliver en udfordring for flere skoler, men det er ikke nok til, at han mener, der skal pilles ved skolestrukturen nu og her.
"Vi har netop samlet tre børnehaver på Mols ved skolen, og det er en god investering, men skal næste skridt så være, at vi fjerner overbygningen på Molsskolen og flytter den til Rønde eller Ebeltoft. Jeg kan ikke få det til at stemme."
"Vi har også vedtaget, at Marienhoffskolen i Ryomgård får en tiltrængt renovering for pænt over 20 mio. kroner. Den er jeg med på, men hvis næste skridt så bliver, at vi flytter skolens tre ældste årgange til Kolind Centralskole, hvordan stemmer det så lige."

"Vi snakker så fint om, at vi er en bosætningskommune, og vi vil være det i alle dele af kommunen. Vi siger også til hinanden, at vi ikke vil lukke skoler, men det bliver efter min mening konsekvensen, hvis vi går i panik og vedtager forvaltningens oplæg i dette forår. Så kan vi godt opgive at snakke bosætning i alle dele af kommunen, og slutresultatet kan meget vel blive endnu flere friskoler eller områder, hvor husene bliver usælgelige. Det sidste kan også vise sig at blive dyrt for kommunen."

"Jeg vil i stedet foreslå, at vi giver os ordentlig tid til at diskutere, hvad vi vil med fremtidens skoler og ikke ødelægger noget, som vi alligevel ikke kan dreje tilbage. Jeg står ved, at min stemme ikke skal bruges til at ændre på den nuværende skolestruktur i denne byrådsperiode."