Fortsæt til indhold

Drømme, ideer og modspil efterlyses i Rimsøhuset

Rimsøhusets bestyrelse inviterer til møde om fremtiden

Samfund
Anette Bonde

Har du nogle gode ideer, nogle drømme eller noget modspil, du vil give til Rimsøhusets bestyrelse, så er chancen der mandag 8. februar. Bestyrelsen inviterer til åbent møde, hvor der skal snakkes status, ideer og fremtid.
Borgere i Rimsø og omegn overtog nøglen til huset i eftersommeren 2015 af Norddjurs Kommune og har den til låns i et år.
Huset er ved at blive fyldt med aktiviteter, Senest var der et stort møde med overvældende tilslutning, der handlede om kollektivbevægelsen på Djursland. Hver uge er der faste brugere, blandt andet er der store skaftevæve til væversker, et lokale til billedvævning, et øvelokale til musikere og et motionsrum med maskiner. Der er også et bibliotek med konceptet “Byt en bog” og meget andet er på vej.