Fortsæt til indhold

Klippede manke og haler af fire heste

Samfund
Lotte Gyldenvang

En hesteejer på Nederholmsvej ved Spettrup nordøst for Hedensted fik sig torsdag morgen en overraskelse, da vedkommende gik ned i sin stald.
Her fandt man nemlig fire heste, hvor manker og haler var klippet af.
"Desuden havde man lukket en af hestene ud og det vurderes, at hestene også har fået medicin. Hvem der har gjort det, aner vi ikke. Men efterforskningen er i gang," siger Martin Husted fra Horsens Lokalpoliti.
Ukendte gerningsmænd har altså været i stalden i tidsrummet mellem onsdag aften klokken 23 og torsdag morgen klokken 06.35.