Stjal barnevogn
Lotte Gyldenvang
Ejerne af en barnevogn havde taget deres forholdsregler og låst barnevognen med en stor kæde, mens den stod i carporten ved deres bopæl på Hvedevænget i Horsens.
Men det skræmte tilsyneladende ikke en tyv væk, der søndag mellem klokken 12-14 brød låsen op og stjal barnevognen. Det oplyser Horsens Lokalpoliti.
Barnevognen er en Odder Zip med exstreme stel og lufthjul. I barnevognen var der en Voksipose, men dog ikke noget barn. Barnevogn samt Voksipose har en værdi af 12.500 kroner.