Fem sociale medier har retten til det hele
Ved du, hvor meget kontrol du har over dit indhold på Facebook, YouTube, Snapchat, Instagram og Twitter? Her giver en juraforsker dig det forkromede overblik - og det er lidt skræmmende læsning
Har du nogensinde overvejet:
- I hvilket omfang dit indhold, billeder med videre overdrages til det sociale medie?
- Om det sociale medie kan bruge dig i reklamer med videre?
- Om du kan forhindre det og samtidig få lov til at være 'social'?
Her kan du se vilkårene hos nogle af de mest populære medier: Facebook, You-Tube, Snapchat, Instagram og Twitter.
For alle gælder, at hvis du vil være på deres medier, må du acceptere censur uden mulighed for efterfølgende prøvelse.
1. Facebook
Rettigheder: Når du opretter en konto på Facebook, giver du tjenesten en IP-licens. Det betyder, at du giver Facebook lov til at videresælge det indhold, som du ejer, et uendeligt antal gange overalt i verden og uden betaling til dig. Indhold, som du ejer, er blandt andet dine billeder, videoer, skrevne tekster med mere. Altså indhold skabt af dig.
Kontrol: Du kan kun tage kontrollen fra Facebook, hvis dit indhold endnu ikke er blevet delt på tjenesten. Det kræver, at du sletter dit indhold. Er dit indhold blevet delt, har det sociale medie forbeholdt sig retten til dit indhold for altid – eller hvert fald så længe, det ligger hos én anden bruger. Kontrollen mistes altså i takt med antallet af delinger.
2. YouTube
Rettigheder: Når du opretter en konto på YouTube, giver du tjenesten en IP-licens. Det betyder, at du giver YouTube lov til at videresælge det indhold, som du ejer, et uendeligt antal gange overalt i verden og uden betaling til dig. Indhold, som du ejer, er blandt andet dine billeder, videoer, skrevne tekster med mere. Altså indhold skabt af dig.
Kontrol: Du kan tage kontrollen tilbage fra YouTube ved at slette dine videoer. Har du delt videoen fra YouTube til Facebook, hvor dine venner på Facebook har videredelt den, skal du blot slette videoen fra YouTube for at tage kontrollen tilbage fra både YouTube og Facebook. YouTube gemmer dog alle brugerkommentarer efter en sletning.
3. Instagram
Rettigheder: Når du opretter en konto på Instagram, giver du tjenesten en IP-licens. Det betyder, at du giver Instragram lov til at videresælge det indhold, som du ejer, et uendeligt antal gange overalt i verden og uden betaling til dig. Indhold, som du ejer, er blandt andet dine billeder, videoer, skrevne tekster med mere. Altså indhold skabt af dig.
Kontrol: Du kan tage kontrollen tilbage fra Instagram ved at slette dit indhold.
4. Twitter
Rettigheder: Når du opretter en konto på Twitter, giver du tjenesten en IP-licens. Det betyder, at du giver Twitter lov til at videresælge det indhold, som du ejer, et uendeligt antal gange overalt i verden og uden betaling til dig. Indhold, som du ejer, er blandt andet dine billeder, videoer, skrevne tekster med mere. Altså indhold skabt af dig.
Kontrol: Du kan ikke tage kontrollen tilbage for dit indhold, som du har lagt op på din Twitter-konto.
5. Snapchat
Rettigheder: Når du opretter en konto på Snapchat, giver du tjenesten en IP-licens. Det betyder, at du giver Snapchat lov til at videresælge det indhold, som du ejer og har sendt gennem Snapchat, et uendeligt antal gange overalt i verden og uden betaling til dig. Indhold, som du ejer, er blandt andet dine billeder, videoer, skrevne tekster med mere. Altså indhold skabt af dig.
Kontrol: Du kan ikke tage kontrollen tilbage for dit indhold, som du har sendt gennem tjenesten.
Konklusion
Facebook, Instagram, Snap-chat, Twitter og YouTube får i henhold til jeres aftale (vilkår fra 15.12.2015) uindskrænket ret til at udnytte dit indhold, også kommercielt.
Jøren Ullits Olai Nielsen er Ph.d.-stipendiat, Det Juridiske Fakultets Center for Informations- og Innovationsret, KU. Fra videnskab.dk