Fortsæt til indhold

Dansk Byggeri glemte Syddjurs

Aarhus gør noget ved erhvervsvenligheden, lyder det fra Dansk Byggeri. Det gør vi allerede i Syddjurs, replicerer borgmester Claus Wistoft (V)

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

?"Aarhus har med et pennestrøg gjort hverdagen meget nemmere for de mange mindre virksomheder, som byder på de opgaver, som kommunen sender i udbud. Fremover skal de nemlig ikke en tur i banken og hente en bankgaranti, når de byder på mindre håndværksopgaver til under 300.000 kroner. Væk med unødvendigt bureaukrati og papirarbejde for både virksomhederne og kommunen selv. Det fortjener ros," sådan lyder det i et indlæg, som Dansk Byggeri Østjylland har sendt ud med formand for Dansk Byggeri Østjylland, Michael Ancher som afsender.

"Jeg håber dog, at det her kun er første skridt på vejen. Det vil være en fordel, hvis alle de østjyske kommuner kunne blive enige om en fælles grænse for, hvornår der skal stilles en bankgaranti. Det er et oplagt emne for de 11 kommuner i Business Re

Aarhus følger Syddjurs

Syddjurs borgmester Claus Wistoft (V) siger, at han er enig i, at Aarhus Kommune gør det rigtige, men også, at Dansk Byggeri Østjylland tilsyneladende ikke har gjort sit hjemmearbejde godt nok.

"Vi gjorde det allerede i 2013, hvor vi hævede beløbsgrænsen til 500.000 kroner," siger borgmesteren.
"Dog har vi muligheden for, via udbudsregler, at kræve garanti, såfremt vi er i tvivl om en virksomheds soliditet," tilføjer Wistoft.

En til huskelisten

Lokalavisen har spurgt Anette Sørensen fra Dansk Byggeri, der har rundsendt det pågældende indlæg fra Michael Ancher, hvorfor Aarhus alene fremhæves, når Syddjurs rent faktisk er længere fremme på beatet. Hun siger:

"Formålet var primært at fremhæve Aarhus Kommune og opfordre andre til at følge trop. Vi har ikke undersøgt, hvordan det konkret ser ud i de andre kommuner i Business Region Aarhus."

- Det pågældende indlæg er jo en klar opfordring til de øvrige ti kommuner om at følge eksemplet fra Aarhus Kommune uden, at I fremhæver, at en kommune som Syddjurs rent faktisk er længere fremme?


"Det bliver jo også nævnt i det pågældende indlæg, at vi fremhæver, at Odense og Herning kommuner først stiller krav om bankgaranti ved opgaver til over 1 million kroner, og at det ville være en drøm med den samme grænse i alle vores østjyske kommuner. Men okay, vi vil forsøge at huske at undersøge de lokale forhold fremover."