Er vandet blevet blødere
Erling Baastrup
Her torsdag 11. februar kl. 10 leverer Hammel Vandværk nyt vand. Det gør det naturligvis altid, men nu er det lidt specielt. Vandet bliver "lydbehandlet", før det sendes ud til brugerne. Dermed er det blevet blødere.
Meningen er så, at kunderne i løbet af en periode på to uger skal lægge mærke til, om vandet er anderledes. Skal man for eksempel bruge mindre mængder af sæbe.
Når de to uger er gået, fortæller man vandværket om sine observationer, hvorefter der bliver taget stilling til, om vandet også fremadrettet skal være lydbehandlet.