Fortsæt til indhold

Tyve går efter smykker

Samfund
Lotte Gyldenvang

Det seneste døgns tid har der været tre indbrud, oplyser Horsens Lokalpoliti.
På Glattrupvej ved Rårup er der opbrudt et stuevindue til torsdag mellem klokken 09-13.10. Der er stjålet en guldfingerring samt kontanter.
Ved en landejendom på Skulsballevej ved Barrit har indbrudstyve knust en rude i køkkendøren og været inde i huset, men der er tilsyneladende ikke stjålet noget fra ejendommen.
Indbruddet er sket onsdag mellem klokken 08.30 - 11.30.
Det var også en landejendom, der havde indbrud på Merringvej ved Merring torsdag mellem klokken 07.10 -15.45. Her var en kælderdør sparket ind og der er stjålet et ukendt antal smykker fra boligen.