Søhusparken hjemme igen

???I sidste uge blev der sagt pænt farvel til virksomheden Forenede Care som driftsbestyrer af plejehjemmet Søhusparken i Ebeltoft. Borgmester Claus Wistoft (V) og Ole Bollesen (S), formand for udvalget for sundhed, ældre- og socialområdet, holdt tale uden at ødelægge den gode stemning i det fyldte lokale og takkede, som det sig hør og bør, Forenede Care, for indsatsen i Ebeltoft.

Forenede Cares direktør Thomas Nistrup var også indskrevet på talerlisten, men direktøren nåede ikke frem. Det ville måske også have ødelagt den hyggelige stemning, for hvis man skærer ind til benet, har de fire år med Forenede Care ikke været en rejse, der har budt på de store og svimlende oplevelser, hvad den konsulentrapport, der blev udarbejdet, forud for den politiske beslutning om ikke at forlænge kontrakten med Forenede Care, til fulde dokumenterer.

Det siger man naturligvis ikke højt på en festdag, så udvalgsformand Bollesen havde valgt at pakke de grimme ord ind i en sproglig klædedragt hentet fra sømændenes blå univers.

Først da en pårørende til en beboer på Søhusparken, Dorthe Juhl Sørensen, uden for talerækken bad om ordet, inden kaffen blev skænket, blev tingene sagt råt for usødet. “Vi glæder os til at komme hjem igen til kommunen,” lød budskabet, hvor der også var plads til en lovprisning af den indsats, som personalet, der stod linet op ved endevæggen i det store lokale, har ydet i de sidste fire år. Underforstået: det har ikke været sjovt at blive skudt på og været genstand for den kritik, som har fyldt meget de sidste fire år med anklager om omsorgssvigt og kritiske embedslægerapporter.

Produktivitetskommissionen, som lagde op til, at private firmaer skal kunne løse flere offentlige velfærdsopgaver på blandt andet skole- og ældreområdet, fremhævede Søhusparken som et mønstereksempel på et privatdrevet plejehjem, men uden at spørge nogen af dem, der havde noget i klemme, hvad Produktivitetskommissionens formand senere måtte indrømme i en tv-udsendelse.
Politikerne i Syddjurs fremhæver gerne, at alle velfærdsopgaver i princippet kan bringes i udbud, fordi kommunen på denne måde får et sandere (markedsøkonomisk) udtryk for den reelle pris på driften – og under alle omstændigheder selv stiller betingelserne.
Søhusparkens historie bør få politikerne til at indse, at der er god grund til at tænke sig om, før man køber teorierne om konkurrencestatens velsignelser.