Fortsæt til indhold

Pressenævnet kritiserer lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk kritiseres for ikke at indhente en udtalelse fra Netto, inden en kritisk historie blev bragt

Samfund
Arkiv

Pressenævnet har udtalt kritik af Lokalavisen.dk. Se hele kendelsen her.
Lokalavisen.dk bragte i oktober 2015 artiklen "Hjælpeløs hjemløs overfaldet af butikschef: "Du burde skamme dig."
I en artikel gengav lokalavisen.dk et Facebook-opslag, der be­skyldte en butikchef i Netto for at forulempe en mand, der gennem længere tid stod uden for butikken. Opslaget beskrev, hvordan butiksche­fen angiveligt tiltalte manden med skældsord og trusler for at få ham væk fra butikken.
Lokalavisen.dk forsøgte ikke at indhente en udtalelse fra Netto, før historien blev bragt.
Efterfølgende sendte Netto et svar til lokalavisen.dk, og svaret blev tilføjet artiklen. Nettos svar blev dog indsat i den første artikel uden at gøre læserne opmærksomme på, at der var tilføjet oplysninger.
Pressenævnet udtaler derfor kritik af lokalavisen.dk for først at undlade at indhente en udtalelse fra Netto og dernæst for ikke at gøre tilstækkelig opmærksom på, at den oprindelige artikel var opdateret med Nettos svar.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk"