Fortsæt til indhold

75 kroner til Hospice Djursland fra lille gut

En lille dreng afleverede sin omsætning ved weekendens Retro/Antik Loppemarkedet i Rønde Idrætscenter til Hospice Djursland

Samfund
Af Anette Bonde

Godgørenhed og omtanke kender ingen alder.
En dreng, der ved weekendens Retro/Antik Loppemarked i Rønde Idrætscenter havde stået i en stand i hallen, kom og afleverede 75 kroner til en repræsentant for Rønde Rotary Club.
Drengen fortalte, at han havde solgt forskellige effekter, og for hver af dem gik 5 kroner til Hospice Djursland.

Rønde Rotary Club og Lions Club Rønde arrangerede markedet, og Carsten Skivild fra Lions fortæller, at man er meget rørt over drengens omtanke og vil sørge for at de 75 kroner bringes videre til Hospice Djursland.